for-andre, som mest af alt er en bagatel, bygger på et lille strofisk tema fra den periode i mine sene teenageår, hvor jeg lærte at notere musik.
Temaet er enkelt og ligefremt og næres åbenlyst af dets harmoniske forankring.
Stykket udvikles imidlertid på en sådan måde, at der snart kun er flygtige motiviske ligheder tilbage og det harmoniske anlæg er fragmenteret.

Titlen er ikke ment så prætentiøs som den måske kan virke: Den skyldes alene det forhold, at i mange, mange år vendte jeg af og til tilbage til det lille stykke udelukkende for mig selv. Nu, hvor det kom til at danne basis for et helt nyt stykke, ja, så er det pludselig blevet for andre og dets 'identitet' er helt gennemgribende forandret.

Desværre blev uropførelsen ikke optaget, så hvis man har lyst til at høre stykket må man tage til takke med denne ret så mekaniske udførelse fra Dorico med hjælp fra NotePerformer: